Det skal du tænke over før at du låner

Det skal du tænke over før at du låner

10/04/2018

Går du også og overvejer at optage et lån fordi at det ser lidt stramt ud på kontoen? I så fald er det ikke noget som du behøver at skamme sig over. Vidste du for eksempel at langt de fleste danskere i dag har optaget et lån eller fået en form for kredit? Det er der rigtig mange gode grunde til og et lån kan redde dig ud af selv de værste økonomiske situationer.

Samtidig er et lån også en stor beslutning som forpligter. Når først du har accepteret lånet kan du ikke bare løbe fra det igen og lade som om, at det ikke eksisterer; faktisk er det, det værste som du kan gøre! Før at du begynder at undersøge dine lånemuligheder, er det altså vigtigt at du grundigt overvejer visse ting. Du skal først og fremmest være sikker på at du ønsker at optage et lån af den rette grund og ikke blot fordi at du har lyst til at bruge en masse penge på en fed bytur eller et weekendophold.

Vi anbefaler at du aldrig låner impulsivt, men altid giver dig god tid til at tænke over dine muligheder og din situation. VI har samlet en mindre liste med punkter som du altid bør have med i dine beslutninger når du overvejer om et lån er den rette løsning for dig. God læselyst.

Tænk over hvor meget du behøver at låne

Desværre er der mange der laver den fejl at låne langt mere end hvad de egentlig har brug for, og det kan komme til at koste dem dyrt når lånet skal betales tilbage. Før at du begynder at ansøge om et lån, er det derfor vigtigt at du virkelig tænker over hvor meget du egentlig har brug for at låne. Her er det også oplagt at tænke over, om du muligvis selv har råd til at lægge nogle penge til side så du ikke skal låne det fulde beløb – især hvis du skal ud og købe en bestemt vare. Jo mere du har brug for at låne, jo flere penge kommer det til at koste dig i sidste ende og det er derfor ideelt hvis du selv har råd til at betale 50% af beløbet på egen hånd.

Derudover er det også vigtigt at du tjekker dit budget for at se hvor meget du egentlig selv har at gøre godt med. Hvis du ikke selv kan dække mindst halvdelen at beløbet som du står og mangler, kan du gøre op med dig selv, om du har mulighed for at vente eller om du virkelig har brug for pengene nu og her. Der kan være gode penge at spare hvis du selv har råd til at spare en smule op.

Du skal også huske på at det er din økonomi der afgør om du egentlig kan blive bevilliget et lån. En hovedregel siger at du bedre økonomi du har, jo større sandsynlighed er der for at dit lån accepteres. Dog findes der i dag udbydere som lader dig lån trods rki registrering, men disse er som regel en hel del dyrere end almindelige lån.

Overvej om du har råd til at betale lånet tilbage

Selvom at det er skønt at kunne optage hurtige og nemme lån på nettet, er det selvfølgelig også vigtigt at bære i sinde at lånet skal betales tilbage igen. Du skal derfor også sikre dig at din økonomi rent faktisk kan klare at du afdrager på et lån hver eneste måned. Hvor lang tid det tager dig at få betalt lånet ud, afhænger af hvor høj en månedlig ydelse du kan afdrage med. Naturligvis siger det sig selv at jo større beløb du kan betale månedligt, jo hurtigere bliver du gældfri. Dog skal du også huske på at du skal have noget at leve for når alle regninger er betalt, og det nytter altså ikke noget at du vælger et lån med en månedlig ydelse på 800 kr. hvis du kun har 2000 kr. tilbage at gøre godt med. I så fald får du en meget stram økonomi, og det er aldrig sjovt.

Tænk på lånets betalingstid

Mange glemmer i dag at det kan tage lang tid før at et lån er fuldstændig ude at verden. Lånets betalingstid afhænger af hvilket type lån du ansøger om og ikke mindst hvor stort et beløb der er tale om. Her er det vigtigt at du sørger for at vælge et realistisk lånebeløb med en passende betalingstid som passer ind i dit budget. Selvom at det er rart at kunne blive gældfri tidligt, nytter det ikke noget hvis du ikke har råd til at få tingene til at hænge sammen i din dagligdag. Samtidig vil du sikkert heller ikke vælge en alt for lang betalingstid, da det i så fald kan komme til at tage dig flere år før at du overhovedet bliver gældfri.

Kig derfor på din økonomi og dit budget som det ser ud nu, og vurder, hvad du synes der er realistisk for dig. Skulle du vælge en betalingstid som du ikke er tilfreds med, er det heldigvis muligt at forlænge den i langt de fleste tilfælde. Du skal blot kontakte din kreditor. På samme tid giver langt de fleste udbyder i dag dig mulighed for at betale lånet ud før tid hvis du skulle få mulighed for det. Dette er hos størstedelen af udbydere i dag ganske gratis. Du behøver derfor aldrig at bekymre dig om at du kommer til at hænge på et lån i flere år i fremtiden hvis du har mulighed for at betale pengene tilbage før tid.

Tænk også på din eksisterende gæld

Hvis du allerede har optaget eksisterende lån som du ikke har fået betalt ud, minimerer det sandsynligheden for at du kan blive bevilliget endnu et lån. Derudover skal du også tænke på, om det virkelig er smart at optage endnu et lån. Hvis du allerede har et lån som du afdrager på, anbefaler vi at du anmoder din kreditor om at få forhøjet det eksisterende lån i stedet for at gå ud at optage et nyt.

Related Videos